3F Superliga -FCK-trøjer revet væk efter Bendtner-tilgang
2019-09-04 08:12:19
Foto: FC København

FCK-trøjer revet væk efter Bendtner-tilgang

FCK måtte tirsdag melde udsolgt af hjemmebanetrøjer. Det skal formentlig ses som konsekvens af Nicklas Bendtners ankomst i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Bendtner har fået FC Københavns fans til at valfarte til klubbens fanshop i Telia Parken.

Tirsdag meddelte klubben således, at alle hjemmebanetrøjer i voksenstørrelser er udsolgt, at klubben nu må arbejde på at få en stak nye trøjer hjem.

Hvor mange trøjer, der var på lager, melder historien intet om - men væk er de i hvert fald.

Nicklas Bendtner blev præsenteret sent mandag aften – blot et kvarters tid, før transfervinduet smækkede i.

Dermed er den nu 31-årige angriber tilbage i den klub, han forlod til fordel for Arsenal, da han stadig blot var teenager – og det har altså fået FCK-folket op af stolene.

Hjemvendte Bendtner træner for første gang onsdag formiddag, og onsdag eftermiddag holder han hof for pressen i Telia Parken.

Annonce

32 kommentarer

Se kommentarer
Annonce