2022-10-25 20:39:52

FCK ude af Europa efter nederlag til Sevilla

Et ungt FC København-hold tabte tirsdag aften 3-0 til Sevilla. Dermed kan FC København ikke længere nå at kvalificere sig til de afgørende europæiske kampe efter vinterpausen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

SEV

3 - 0

FCK

61'
1 0
Youssef En-Nesyri
Mål
88'
2 0
Isco
Mål
90'
3 0
Gonzalo Montiel
Mål
90'
3 0
Davit Khocholava
Rødt kort

FC København stillede med et meget ungt hold, da de tirsdag aften mødte Sevilla i Champions League. 

Syv af spillerne var under 21 år, og en af dem var blot 18-årige William Clem, der startede på midtbanen ved siden Lukas Lerager og Viktor Claesson. 

Sevilla havde Kasper Dolberg med fra start, mens Thomas Delaney startede på bænken. 

Sevilla fik kampens første chance efter blot et enkelt minut, da Alejandro Gomez sendte en afslutning afsted, som Kamil Grabara dog ikke havde nogle problemer med. 

De spanske værter startede med at være mest på bolden, men det unge FCK-hold stod fint imod. 

Københavnerne fik langsomt arbejdet sig godt ind i opgøret, og de var bestemt ikke uden chancer. 

Efter 23 minutter satte FCK-offensiven et godt angreb sammen. Bolden havnede i sidste ende foran Hakon Haraldsson, der sendte en følt afslutning mod fjerneste stolpe. 

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -FCK ude af Europa efter nederlag til Sevilla
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Kuglen havde retning mod nettet, men Marko Dimitrovic fik flot handskerne på og fik puffet bolden til hjørnespark. 

Mohamed Daramy var i godt spilhumør i første halvleg, og han fik flere gange snydt sin direkte modstander. Det sidste slutprodukt manglede dog hos den unge kantspiller. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første halvleg sluttede 0-0 efter en jævnbyrdig affære.

Dolberg flået ud i pausen. 

Kasper Dolberg blev skiftet ud i pausen, og han blev erstattet af Youssef En Nesyri, der skulle få en hovedrolle senere. 

Først skulle vi dog igennem nogle FCK-chancer. Den første fik Clem, der ramte stolpen efter 49 minutter. 

Var bolden gået i mål, så var den dog blevet underkendt, fordi Lukas Lerager begik frispark på en Sevilla-spiller lige før afslutningen. 

Efter 55 minutter kom VAR på banen. Claesson havde ramt bolden med hånden i FCK-feltet, men efter et tjek ude ved VAR-skærmen blev det afvist, at der var straffe, da der blev skubbet til svenskeren i situationen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter var det Haraldsson, der fik en kæmpe chance. Den unge islænding blev spillet fri af Ísak Jóhannesson, men afslutningen blev pillet af Dimitrovic. 

Haraldsson fik endnu en chance nogle minutter senere, men afslutningen manglede kvalitet. 

I stedet slog Sevilla til i den anden ende kort tid efter. Gomez lagde en bold i feltet til indskiftede En Nesyri, der headede spanierne foran 1-0. 

Cornelius på banen til sidst, men FCK-defensiven knækkede. 

FC København skulle efter scoringen jagte en udligning, hvis det ikke skulle blive til en europæisk exit. 

Til den mission blev Andreas Cornelius skiftet på banen med små tyve minutter igen. 

Det gjorde Kevin Diks også, og han var meget tæt på at bringe balance i opgøret med otte minutter igen, men forsvarsspillerens hovedstød ramte overliggeren. 

Tre minutter før tid afgjorde Sevilla så opgøret, da Isco sendte et flot langskud ind bag en chanceløs Grabara. 

Sevilla fuldendte sejren i overtiden, da Gonzalo Montiel scorede på en ripost.

Fiaskoen blev total til allersidst, da David Khocholava fik direkte rødt, da han stemplede Isco på læggen. 

En kamp, som var lige i store del af tiden, sluttede 3-0 til Sevilla, der med sejren nu er sikker på tredjepladsen i gruppen. 

Det betyder samtidig, at FC København er helt ude af europæisk fodbold, da de ikke kan nå at hente den spanske klub i tabellen, fordi de er bedre indbyrdes. 

FC København slutter Champions League af med en kamp mod Dortmund hjemme i Parken på næste onsdag. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

SEV

3 - 0

FCK

61'
1 0
Youssef En-Nesyri
Mål
88'
2 0
Isco
Mål
90'
3 0
Gonzalo Montiel
Mål
90'
3 0
Davit Khocholava
Rødt kort

179 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce