Der har ikke været udsigt til minutter i buret for Oscar Buur, som derfor sendes på græs andetsteds.
Fredag meddeler FC København således, at den 19-årige keeper udlejes til IL Hødd for den resterende del af den norske sæson.
- Oscar er et ungt, talentfuldt målmandstalent, som naturligvis har brug for spilletid som en del af sin udvikling.
- Denne mulighed giver ham kampe, men også erfaring med at præstere på egen hånd væk fra os, hvor han selv har ansvaret for alle aspekter af sit forløb.
- Vi har stor tro på hans fremtidige potentiale og glæder os til at følge ham i denne periode, siger Kristjaan Speakman til FCK's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

IL Hødd frister en tilværelse i den næstbedste norske række, hvor Buur altså nu skal suge seniorerfaring til sig.
- Det er vigtigt for mig at få gang i spilletiden på seniorplan.
- Der er lagt en god udviklingsplan for mig, og nu glæder jeg mig til at få spilletid og bruge den i kampen om erfaring og modning som målmand, siger målmanden.
Oscar Buur blev for et års tiden siden rykket permanent op i løvernes førsteholdstrup, men har endnu ikke fået sin officielle debut.
Den unge keeper har dog vogtet buret i flere træningskampe.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
FC København
Hødd
3F Superliga



























