Der var dømt derby på Frederiksberg lørdag middag.
Her tog FC Københavns U19-mandskab imod Brøndbys talenter, og det blev de unge løver, der løb med sejren.
Ifølge fanmediet 3point.dk fik hjemmeholdet allerede efter tre minutter muligheden for at bringe sig foran på straffespark, men forsøget ramte overliggeren.
Det blev dog ikke startskuddet til en målrig første halvleg, og i stedet gik de to mandskaber til pause uden scoringer.
Kort inde i anden halvleg fik FC København dog noget at juble over, da Elvin Mehicic kom på tavlen og skabte jubel på Frederiksberg.
Efter cirka 74 minutters spil lukkede Gunnar Orri Olsen kampen med scoringen til 2-0.
Sejren betyder, at FCK nu har syv point efter de første fire spillerunder i U19-ligaen, mens Brøndby står noteret for fem point efter fem kampe.


FC København U19
Brøndby U19
U19 Ligaen





















