2023-11-08 17:56:20

FCK’s talenter tog fusen på United til allersidst

FC København så længe ud til at lide sit første nederlag i Youth League, men en sen scoring fra Amin Chiakha sikrede 2-2 mod Manchester United. Emil Højlund scorede også.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

UEFA Youth League - 4. runde

FT

FCK

2 - 2

MUN

Med ni point i tre kampe havde FCK fået en drømmestart på Youth League, og det skulle fortsættes mod Manchester United onsdag.

FCK startede fint i Tingbjerg, hvor kampen blev spillet, men efter 11 minutter var det pludselig United, som kom foran på mål af Ethan Williams.

Endnu værre blev det to minutter senere, hvor Ethan Wheatley udnyttede en fejl i FCK-defensiven og øgede til 2-0 for gæsterne.

FCK’s franske stortalent Queyrell Tchicamboud med fortid i PSG blev midtvejs i første halvleg nedlagt i feltet, og så kunne Emil Højlund reducere til 1-2 fra pletten.

Herefter pressede FC København hårdt på for at komme på omgangshøjde, og det lykkedes til allersidst.

I overtiden var Amin Chiakha på pletten og sikrede FCK 2-2, så københavnerne fortsat er ubesejret og klart fører Youth League-gruppen med ti point for fire kampe.

Bayern München fik en sen 2-1-sejr over Galatasaray og har derfor seks point, mens United har fire, og Gala har tre.

Artiklen fortsætter efter indholdet

UEFA Youth League - 4. runde

FT

FCK

2 - 2

MUN

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce