2024-07-31 23:35:53

FCM blev sidste stop for miniput: Vi er meget stolte

UE Santa Colomas cheftræner, Boris Anton, fortæller til Bold, at han er enormt stolt over de præstationer, hans mandskab lagde for dagen mod FC Midtjylland. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 27. runde

FT

CFE

0 - 4

UES

Det var i forvejen en stor, stor overraskelse, da andorranske UE Santa Coloma besejrede FC Ballkani. 

Herefter stod opgaven på FC Midtjylland, hvor man i det første opgør indkasserede et 0-3-nederlag. 

I onsdagens returopgør var det dog et Santa Coloma-mandskab, der langt henad vejen formåede at holde FCM fra fadet. 

Det endte med et 0-1-nederlag på et flot mål af Dario Osorio, men det er ikke det, det handler om, mener cheftræner for UE Santa Coloma, Boris Anton. 

- Vi forsøgte at gøre det nemt for os selv, men Midtjylland er en meget stor klub. Det var meget mærkeligt for os at forsøge at score et mål i den første halvleg, fortalte cheftræneren til Bold. 

- Men vi spillede mod en meget stor klub, og vi tabte allerede i Andorra, fordi de havde en rigtig god kamp. I aften forsøgte vi at gøre vores bedste, men forskellen var meget stor. Vi vil fortsætte med at arbejde, fordi vi skal fortsætte med at drømme i denne store turnering.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -FCM blev sidste stop for miniput: Vi er meget stolte
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Derfor er det ikke en skuffet cheftræner, der ser tilbage på to nederlag. 

- Vi er meget, meget stolte. Vi bliver nødt til at forstå, at vi er en meget lille klub. Vi har en meget velkendt arbejdsmetode, og når vi ser vores spillere forsøge at gøre deres bedste mod en stor klub som Midtjylland, så er vi meget stolte.

- Da vi kom videre fra den seneste runde, og vi så, at vi havde trukket Midtjylland, så sagde vi til os selv, at vi skulle nyde det. 

- Vi ville forsøge at gøre vores bedste, men vi skulle også have respekt for, at Midtjylland er en enorm klub. Og hvis vi sammenligner, så er det noget, vi skal nyde, når vi får muligheden for at møde en klub af denne størrelse.

Der var 7917 tilskuere på plads i Herning onsdag aften - det svarer til cirka 10 % af Andorras befolkning. 

Og skønt de alle heppede på FCM, så var det store fremmøde en stor motivation for Boris Antons mandskab. 

- Jeg tror, at folkene fra Herning forsøgte at heppe på deres hold, men det var os, der kunne bruge det som motivation. Det er et stort stadion med mange mennesker, og det er en drøm for os, afslutter Boris Anton. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 27. runde

FT

CFE

0 - 4

UES

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce