2021-07-20 11:41:17

FCM-chef: Onyeka bliver en Brentford-profil

FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen er sikker på, at Frank Onyeka nok skal blive en profil hos Brentford, der har købt den stærke midtbanespiller. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

En transfersaga fandt tirsdag sin kulmination. FC Midtjylland sælger Frank Onyeka til Brentford, der længe har bejlet til den fysisk stærke midtbanespiller. 

Et salg der vækker stolthed hos midtjydernes sportschef, Svend Graversen.

- Frank er eksemplet på endnu en fantastisk historie om samarbejdet mellem vores akademi i Nigeria, akademiet i Ikast og Superligaholdet. Han har taget hele rejsen, hvor han startede som angriber og hurtigt blev omskolet til midtbanespiller, siger Svend Graversen og fortsætter:

- Det har været inspirerende at se, hvordan han kæmpede sig ind på førsteholdet og sidenhen har sat et ekstraordinært aftryk på Superligaen de sidste par år. Det er vi utroligt stolte over.

Frank Onyeka kom til klubben som 18-årig for fem år siden, og han har allerede udviklet sig meget i den tid. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -FCM-chef: Onyeka bliver en Brentford-profil
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Svend Graversen er dog sikker på, at han kan udvikle sig endnu mere, så han bliver en profil hos Brentford. 

- Det er en glædelig historie for hele FC Midtjylland at kunne sende en rigtig god fodboldspiller og ikke mindst en rigtig dejlig ung mand videre til nye udfordringer. Der er mange i klubben, som har haft noget med Frank at gøre og haft en indvirkning på hans udvikling. Det er lige fra trænere, ledere og holdkammerater til hans plejefamilie, og han har været vellidt blandt alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er selvfølgelig kede af at miste Frank, men på den anden side under vi ham også at komme ud og få forløst det kæmpe potentiale, han har. Vi glæder os til at følge ham i Premier League, og vi er sikre på, at han kan udvikle sig endnu mere og blive en profil i Brentford og på det nigerianske landshold, afslutter Svend Graversen.

I alt blev det til 123 kampe og 17 mål i tiden hos FC Midtjylland for Frank Onyeka. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0