Europa League -FCM færdige i Europa League efter remis
2017-08-24 21:51:26
Foto: Getty Images

FCM færdige i Europa League efter remis

FC Midtjylland startede godt og kom foran ved Rilwan Hassan, men gassen gik af ballonen, og Apollon Limassol er med 1-1 i Herning videre til Europa Leagues gruppespil. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Midtjylland skulle forsøge at vende sit 2-3-udgangspunkt til noget brugbart, da de torsdag aften dystede med Apollon Limassol om en plads i Europa Leagues gruppespil.

Filip Novak og Andre Rømer var med i stedet for den karantæneramte duo Marc Dal Hende og Janus Drachmann, mens formstærke Alexander Sørloth spillede i front i stedet for den for nyligt opererede Paul Onuachu.

FCM startede stærkt og aggressivt på et næsten fyldt MCH Arena, og efter ti minutter tog Sørloth et stærkt løb ind i banen fra venstre side, alt i mens han fikserede tre Apollon-spillere, ind han fandt Rilwan Hassan, der fra kanten af feltet fladt sparkede FCM foran med 1-0.

FCM trykkede videre, og en stærkt spillende Sørloth både sparkede og headede over rammen, ligesom Jonas Borrings hårde hovedstød efter et hjørnespark var et fint forsøg af værterne.

Apollon truede på et par hjørnespark og kom i det hele taget bedre med efter den FCM-dominerede indledning, men den midtjyske defensiv holdt i første omgang stand.

Efter 35 minutter blev Sørloth nedlagt i Apollon-feltet, men fik ikke straffespark. Efterfølgende skubbede nordmanden ophidset en modstander i brystet med to hænder, men slap nådigt med et gult kort for forseelsen.

Apollon fortsatte sit pres frem mod pausen, og FCM sluttede nervøst af, men holdt dog sin føring inden en tiltrængt pausesnak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cyprioterne fortsatte sit pres efter pausen, og FCM virkede noget rådvilde i sit spil. Efter 50 minutter kom udligningen, da bolden efter en duel havnede hos Andre Schembri, der nærmest tacklede bolden i mål i duel med Tim Sparv.

FCM havde meget svært ved at skabe et modsvar. Efter 80 minutter begik Zsolt Korcsmar straffespark, men Jesper Hansen hev en fremragende redning op på Alex Da Silvas forsøg.

FCM fik strikket et glimrende forsøg sammen kort efter, men indskiftede Gustav Wikheim kom for tidligt til det flade indlæg, og Jonas Borrings afslutning blev blokeret.  

Midtjyderne fik trykket Apollon nogenlunde i bund i slutfasen, men udover en straffeappel og lidt løse muligheder var presset ikke til et sejrsmål. 1-1, og FCM er færdige i Europa for denne gang.


Foto: Getty Images

107 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0