2024-12-12 23:58:08

FCM frygter brækket hånd

Elias Olafsson regnede efter kampen mod Porto selv med, at hånden er brækket, men han skal nu undersøges nærmere. Thomas Thomasberg krydser fingre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Porto
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 6. runde

FT

POR

2 - 0

FCM

29'
10
Danny Namaso
Mål
56'
20
Samuel Aghehowa
Mål

Det var ikke specielt behagelige billeder, da Elias Olafsson torsdag aften gik fra banen på Estádio do Dragão.

FCM-keeperen kom frygtløst ud og kastede sig ned i en duel, hvor han tilsyneladende blev trådt over hånden.

Og lynhurtigt hævede hånden op, så han forlod banen med en stor bule.

- Han mente selv, at den måske er brækket, og så skal jeg ikke gøre mig klog på, hvor lang tid det eventuelt tager, men det er vi selvfølgelig kede af, siger Thomas Thomasberg.

Cheftræneren roser den islandske målmand, der i sommer vendte hjem fra Mafra.

- Han har stået en fin halvsæson, og derfor er vi selvfølgelig ærgerlige, hvis han skal være ude for længe.

- Heldigvis har vi set, at Lössl har stået på et rigtig fint niveau, når han har skulle træde til, siger Thomasberg.

Elias Olafsson er efterfølgende blevet kørt til skadestuen, hvor hånden skal undersøges nærmere.

FC Midtjylland fik først til allersidst lagt et tryk på Porto og tabte ganske fortjent med 0-2.

Det var årets sidste kamp for FCM, der dog skal i aktion igen i slutningen af januar, hvor de sidste to ligakampe i Europa League spilles.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 6. runde

FT

POR

2 - 0

FCM

29'
10
Danny Namaso
Mål
56'
20
Samuel Aghehowa
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce