Kun med Bold+
FC København og FC Midtjylland repræsenterer Danmark europæisk i denne sæson.
Førstnævnte i Champions League mens FC Midtjylland gør sig i Europa League.
FCK imponerede i kvalifikationen til Champions League, mens de har samlet syv point i seks runder af ligafasen.
De er kommet efter sejre over Kairat Almaty og Villarreal, mens de spillede uafgjort med Bayer Leverkusen i turneringens første kamp. Pointantallet giver stadig håb om videre kvalifikation.
FC Midtjylland gennemgik også en flot kvalifikation til Europa League, og præstationerne er fortsat i hovedturneringen.
De første fire kampe resulterede i 12 point, inden AS Roma besejrede ulvene i femte runde. De snuppede dog femte sejr i ligafasen mod Genk og deler fortsat førstepladsen med 15 point.
Derfor har FCM hentet flest koefficientpoint i ligafasen af de to danske hold. FCK har godt nok hentet marginalt flere koefficientpoint pr. dags dato i denne sæson, da de har fået bonus for at kvalificere sig til Champions League, men det er forventningen af midtjyderne overhaler FCK.
De kan nemlig se frem til en lignende koefficient-bonus for deres forventede høje placering i Europa League.
Stillede man de europæiske turneringer op i én lang tabel, ville FCK og FCM ikke være mange placeringer fra hinanden.
Men trods det faktum er klubberne milevidt fra hinanden, når det kommer til præmie- og TV-penge genereret fra de europæiske turneringer i denne sæson.


FC Midtjylland
FC København
Champions League
Europa League