2021-07-05 08:53:01

FCM har nordirsk målmand til prøvetræning

FC Midtjylland har den nordirske målmand Jared Kyle Thompson til prøvetræning i den kommende tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Midtjylland har sagt farvel til Jesper Hansen og Mikkel Andersen denne sommer, ligesom unge Valdemar Birksø har pådraget sig en alvorlig skulderskade.

Derfor er midtjyderne på udkig efter en gardering til Jonas Lössl, og derfor ser man i den kommende tid nærmere på en målmand.

Det drejer sig om 22-årige Jared Kyle Thompson, der tilslutter sig træningslejren i Polen til en prøvetræning, meddeler FC Midtjylland mandag.

3F Superliga -FCM har nordirsk målmand til prøvetræning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Thompson er fra Nordirland og har en fortid på Chelseas akademi. I de seneste sæsoner har han været på kontrakt i Exeter City og på Brentfords B-hold, men han står denne sommer uden kontrakt.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0