FC Midtjylland halter efter i Table of Justice. Det var konklusionen, da Bold i december kiggede på nogle underliggende data.
Det kan du læse mere om her.
Søndag eftermiddag skal FCM i aktion på Aalborg Portland Park, og i optakten til kampen snakkede Viaplay med Thomas Thomasberg.
Her blev FCM-træneren forelagt et opdateret version af Table of Justice, der byggede på tal fra statistikmediet Opta.
Tabellen arbejder med Expected Points på baggrund af Expected Goals for og imod i hver kamp.
Ud fra de parametre ligger Midtjylland på en sjetteplads i Superligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har en lidt anden måde at regne det ud på. Men det ændrer ikke på, at vi har plads til noget forbedring.
- Set over en hel sæson, ligger den meget godt i tråd. Jeg synes, vi har spillet bedre, end at vi skal ligge der, men vi havde en periode i efteråret, hvor vi havde det lidt svært. Vi har dog en lidt anden udregning, siger Thomasberg til Viaplay.
FCM-træneren bliver herefter spurgt, hvordan klubbens egen udregning ser ud.
- Nu skal jeg ikke stå i detaljer, men i vores udregning ligger vi bedre med, end det bliver vist her. Også i forhold til det antal point, der skal være op til toppen, siger Thomasberg, som dog understreger, at der er parametre, hvor FCM skal forbedre sig.
I den virkelige Superliga-tabel ligger Midtjylland på andenpladsen. De er et enkelt point efter FC København, der topper rækken.
FCM's kamp mod AaB sparkes i gang klokken 14:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































