Sølvvinderne fra sidste sæson FC Midtjylland var på besøg i Aarhus, hvor AGF'erne jagtede den første Superliga-sejr.
Kampen endte 0-0, dog var der alligevel dramatik for alle pengene.
Efter en grim tackling i det 28. minut af FC Midtjyllands Edward Chilufya på Kristian Arnstad trak kampens dommer, Sandi Putros, det røde kort frem.
AGF'erne spillede med en mand i overtal i 62 minutter, dog kunne de ikke prikke hul på bylden. Heller ikke et straffespark kunne hjælpe aarhusianerne til en sejr. Hjemmeholdet havde sat sig fuldstændig på opgøret i 1. halvleg med over ti målforsøg, mens midtjyderne stod og afværgede den aarhusianske fare.
I det 66. minut fik AGF en kæmpe mulighed for at bringe sig foran, da dommeren pegede på pletten efter Oliver Sørensens tackling på Tobias Bech. Her skulle Patrick Mortensen revanchere sig fra 11-meterspletten, men revanchen udeblev.
Mortensen formøblede endnu et straffespark i søndagens opgør. Den 36-årige målræv gik efter at sparke hårdt og i midten, men den havde Jonas Lössl i FCM-målet læst.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er tredje straffespark i to kampe, som AGF-angriberen brænder, da han brændte to straffeskud mod Randers i forrige runde.
Kort før tid bragte AGF sig foran, før VAR-rummet blev aktiveret. Der var offside i opspillet op til målet, og dermed blev indskifteren Janni Serras mål annulleret.
Midtjyderne havde det svært efter udvisningen, hvor de blot fik et skud på målet i hele kampen. Det afspejlede sig også i kampens forventede mål, da midtjyderne havde en xG på 0.36.
Forsvarsskampen holdt fra Thomas Thomasbergs mandskab, som fik et point med hjem fra Aarhus.
AGF jagter stadigvæk sæsonens første sejr, og den skal de forsøge at få i fjede Superliga-runde mod FC København, som har maksimum point efter tre runder.
Midtjylland skal først tage hul på Europa League-kvalifikationsspil mod norske Fredrikstad, før de får besøg af oprykkerne fra FC Fredericia.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Vejle Boldklub
3F Superliga

































