FC Midtjylland vil polstre venstre back-positionen.
Paulinho, der har spillet i sort og rødt siden 2019, er på en udløbende forskerordning, og brasilianeren har besluttet sig for at søge hjemad efter syv år på Heden, hvorfor FCM skal gardere sig, så cheftræner Mike Tullberg ikke kun råder over Victor Bak på positionen, når Paulinho er fortid senest til sommer.
FC Midtjylland er i brasilianske medier blevet sat i forbindelse med Vasco da Gamas 20-årige venstre back Leandrinho, men som Bold forstår det, er FCM's interesse i brasilianeren aftaget i styrke.
Blandt andet på grund af Vasco da Gamas prissætning af Leandrinho.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland har dog andre emner i kikkerten og fortsætter med at sondere terrænet.
Coritiba udviste tidligere i transfervinduet interesse for at hente Paulinho nu, men ifølge Bolds oplysninger landede der aldrig et bud.
Andre muligheder kan ganske vist dukke op i løbet af de kommende uger, men som tingene står lige nu, bliver Paulinho i Danmark frem til sommer, hvor kontrakten med FCM udløber.

Bastant Riemer kræver ansvar
Hattrick | Afsnit 24Esbjerg skal have ny cheftræner, da Sancheev Manoharan tirsdag er blevet fyret i det vestjyske efter en sæsonstart, der placerer klubben på sidstepladsen.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

























