

Da FC Midtjylland mandag slog Esbjerg med 2-0 i Superligaen, var det med Kristoffer Olsson på den defensive midtbane i stedet for Tim Sparv.
Olsson erkender, at holdet ikke toppræsterede, men han glæder sig omvendt over sejren og føler, det var sundt for ham at prøve en ny plads.
- Det var måske ikke vores bedste kamp, da vi ikke spillede så godt, men vi fighter og får scoret på to chancer, som bliver kampafgørende, og det var rigtig dejligt med en sejr, siger Olsson til FCM TV.
- Jeg har spillet pladsen et par gange, men det er længe siden. Det er godt for mig, for det er udviklende at spille på en ny plads. Jeg har vist, jeg kan spille på kanten, som 8'er og nu som 6'er. Det var måske ikke min bedste kamp, men som alle andre på holdet fightede jeg, og det vigtigste var, at vi vandt.
FC Midtjylland får i næste runde besøg af OB.


FC Midtjylland
3F Superliga























