Brentford og FC Midtjylland har samme ejer i Matthew Benham, og nu sender midtjyderne så én af deres unge spillere på lån i den engelske klub.
19-årige Nikolaj Kirk skal nemlig i den kommende sæson spille i Brentford på en lejeaftale, oplyser den engelske klub på sin hjemmeside.
Midtbanespilleren er en del af U19-holdet i FC Midtjylland, og han er også tiltænkt spilletid på Brentfords andethold.