
FC Midtjylland spillede torsdag aften returkamp mod Suduva fra Litauen i jagten på avancement i Europa League.
FC Midtjylland gav debut til finske Markus Halsti, ligesom Rilwan Hassan, der overraskende har forlænget med midtjyderne, også var med fra start. Første opgør var endt med en 1-0-sejr til FC Midtjylland.
Suduva truede på omstillinger i kampens indledning, men efter et kvarter fik FC Midtjylland bragt sig i front. Backkometen Rasmus Nissen lagde et glimrende indlæg fra højre, og ved bageste stolpe stod Filip Novak klar til at gøre det til 1-0.
FC Midtjylland kontrollerede herefter kampen, og Rilwan Hassan var tæt på at øge føringen efter en halv time, men fik ikke ordentligt træf på bolden. Pione Sisto havde også optræk til at par muligheder, men stillingen var 1-0 ved pausen.
Kort inde i anden halvleg fik Martin Pusic en stor chance. Hassan smækkede bolden i feltet efter en omstilling, men en glidende Pusic sendte bolden snert forbi mål.
Indskiftede Vaclav Kadlec havde efter en time spillet en kæmpe chance, men alene med målmanden brændte han.
Kort før tid var Novak tæt på at score sit andet mål, men han fik ikke træf på Jakob Poulsens oplæg. Kort efter havde Poulsen så selv et godt forsøg, der tog fjerneste stolpe. Tættere på kom midtjyderne ikke.
Dermed endte det hele 1-0 til FC Midtjylland, der dermed er videre til Europa League-kvalifikationen med 2-0 samlet.


FC Midtjylland
Suduva
Europa League























