2022-05-23 13:31:23

FCM vil forløse Sisto: Er for god til bænken

Claus Steinlein håber, at FC Midtjylland kan forløse Pione Sistos potentiale i næste sæson. Direktøren understreger, at offensivspilleren er for god til at varme bænken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCM

3 - 2

RAN

8'
10
Gustav Isaksen
Mål
37'
20
Anders Dreyer
Mål
42'
21
Tosin Kehinde
Mål
72'
22
Henrik Dalsgaard
Selvmål
80'
32
Evander Ferreira
Mål

Pione Sisto er kun startet inde i én 3F Superliga-kamp i forårssæsonen. 

Siden sæsonåbneren mod AaB har offensivspilleren således ikke været at finde i cheftræner Bo Henriksens startellever, hvor folk som Gustav Isaksen, Anders Dreyer og Edward Chilufya er blevet foretrukket.

Søndag var Sisto igen at finde på bænken, da FC Midtjylland slog Randers FC i sæsonens sidste Superliga-kamp, og efter opgøret blev klubbens administrerende direktør Claus Steinlein spurgt til offensivspillerens situation på heden. 

Steinlein forklarede, at Sisto naturligvis er for god til at sidde på bænken, og at det er hans håb, at klubben får forløst den 27-årige kantspiller i næste sæson. 

- Jeg sidder da og snakker med Svend (Graversen, red.) om, hvor stor en spiller han er. Hvordan han drejer rundt med bolden, hvordan han offensivt tager bolden med frem i banen, og hvor god han er, sagde han og fortsatte. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland -FCM vil forløse Sisto: Er for god til bænken
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg håber sgu stadigvæk et eller andet sted, at vi sammen med Pione (Sisto, red.) kan forløse hans talent. Det er jo klart, at han er for god til at sidde på bænken.

- Det er ikke kun i forhold til vores økonomi. Det også i forhold til hans eget ambitionsniveau og hans egne målsætninger. Jeg har set mange sommer- og vinteropstarter, hvor folk tager nogle store spring, og der håber jeg lidt, at Pione får en god sommer og kommer tilbage og viser det spil, han kan. 

- Jeg synes, at han har håndteret den her periode på en både menneskelig og professionel stor, stor måde. Det har jeg sgu respekt for, og det håber jeg, at han kan fortsætte med.

Pione Sisto har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2024.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCM

3 - 2

RAN

8'
10
Gustav Isaksen
Mål
37'
20
Anders Dreyer
Mål
42'
21
Tosin Kehinde
Mål
72'
22
Henrik Dalsgaard
Selvmål
80'
32
Evander Ferreira
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce