2022-04-29 15:22:04

FCM's Høegh rygtet til AaB: Det er et godt hold

FC Midtjyllands Daniel Høegh er blevet sat i forbindelse med AaB, men stopperen fortæller til bold.dk, at han ikke kender noget til rygtet. Han roser dog den nordjyske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCM

0 - 0

FCK

Daniel Høegh har i den grad grebet chancen i Herning, hvor han har kæmpet sig til en fast plads på FC Midtjylland-mandskabet med flere gode præstationer på grønsværen.

I fraværet af anfører Erik Sviatchenko har Høegh styret den midtjyske defensiv, og det har angiveligt skabt interesse fra Nordjylland, hvor AaB skulle lede efter en ny stopper.

Ekstra Bladet erfarede nemlig, at Høegh skulle være udset som en af de spillere, som kunne afløse Rasmus Thelander i AaB's defensiv, når stopperen formentlig forlader klubben til sommer.

Det er dog ikke noget, som Høegh kender til, fortæller han til bold.dk.

- Det er svært for mig at forholde mig til, fordi jeg har ikke selv hørt noget. Så det vil jeg ikke fokusere så meget på nu, når vi har så mange vigtige kampe med FCM foran os.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM's Høegh rygtet til AaB: Det er et godt hold
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ville du være interesseret i et skifte til AaB?

- Jeg kan ikke sige, hvorvidt det ville være interessant for mig, men AaB er et godt hold, som har gjort det rigtigt godt i år.

- Jeg ved også godt, at de har en stopper-situation, hvor en af deres største profiler forlader holdet til sommer. Her har de så sonderet terrænet, hvor de åbenbart har kigget på mit navn, hvis man skal tro rygterne.

- Men jeg ved ikke noget om det selv, og jeg vil heller ikke bruge for meget af mit fokus på det lige nu, lyder det fra Daniel Høegh til bold.dk.

Den danske stopper slår dog også fast, at han har det godt i FC Midtjylland, hvor han får lov til at spille på den største hylde i den danske andedam.

Der skal derfor noget stort til, hvis han en dag skal vælge en anden klub end FCM.

- Der ville være rigtig få steder i Danmark, som ville være attraktivt for mig. Men jeg kan ikke rigtig kommentere på, om AaB ville være et af de steder. Men de har gjort det rigtig godt og har været et hold, som har været svære at spille imod.

- Men så længe jeg spiller for landets bedste hold, så er jeg mere end tilfreds. Det bliver dog mere problematisk, hvis jeg ikke spiller, og så bliver det en lidt anden sag for mig.

- Jeg vil gerne spille på så højt niveau som muligt. Lige nu spiller jeg på en af de højeste hylder i Danmark, og jeg nyder, at jeg får lov til at spille fodbold igen og stadig vise, at jeg er en god spiller for FC Midtjylland.

31-årige Daniel Høegh har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2024.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCM

0 - 0

FCK

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce