3F Superliga -FCN-boss: Vi sælger ikke ud af arvesølvet
2018-07-06 11:33:01
Foto: Getty Images

FCN-boss: Vi sælger ikke ud af arvesølvet

FC Nordsjælland har solgt to profiler denne sommer, men der bliver ikke solgt helt ud, forsikrer sportschef Carsten V. Jensen, der som udgangspunkt vil rekruttere afløserne inde fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alex Runarsson er solgt til franske Dijon, og forleden røg angriberen Ernest Asante så til Al-Jazira i Emiraterne.

Derudover har FC Nordsjælland fortsat flere salgsbare profiler som blandt andre Mathias Jensen, Karlo Bartolec og Mads Mini Pedersen i sin trup.

- Som udgangspunkt kommer vi ikke til at sælge ud af arvesølvet. Det er nummer et for os at være konkurrencedygtige og klar til det, der venter - de europæiske kampe og Superliga-start, siger sportschef Carsten V. Jensen til bold.dk og tilføjer:

- Men som vi hele tiden har sagt, er det også en stor del af vores model og eksistensgrundlag, at vi sælger spillerne videre, når de er klar til det, og når markedet er klar til at tage i mod dem til fornuftige priser.

Hvor mange profiler kan I sælge og stadig være konkurrencedygtige?

- Det må tiden vise, men vi har et ansvar over for vores model. Når tiden er moden og tilbuddene er de rigtige, skal vi sælge spillere. Og det gjorde sig på hver sin måde gældende for Alex og Ernest.

- Alex fik muligheden for at komme til en top fem-liga, og det var ikke sikkert, at den ville dukke op igen. Samtidigt blev vi godt kompenseret, og Alex har tjent os godt. Desuden havde han to år tilbage af sin kontrakt, så prisen ville kun falde herfra, siger Jensen og tilføjer om Asante:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var væsentligt for os, at han er ved at være oppe i årene, og at han endnu ikke har cashet ind i sin karriere. Han har gjort det godt for os med hensyn til mål og assists, så han var interessant for nogle ligaer, som vi normalt ikke sælger til.

- Men vi ville gerne give ham muligheden for at slå kapital af sin karriere. På den måde ser vi på de enkelte tilfælde hver for sig.

Skal I have erstattet de to og eventuelle andre salg med spillere ude fra?

- Ikke nødvendigvis. Den anden side af vores model er at rekruttere inde fra - fra vores to akademier - og den holder vi fast i. Vi masser af talenter i pipelinen, og dem skal der også gøres plads til.

- Men selvfølgelig holder vi også øje med markedet. Vi starter bare med at kigge inde fra og vurderer om, vi har nogen, der er klar til at tage over. Hvis det ikke er tilfældet, kigger vi selvfølgelig ud.

I har Nicolai Larsen og Peter Vindahl til jeres keeperpost efter salget af Runarsson. Skal der nyt ind til den plads?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nicolai og Peter udgør vores keeperteam nu, men det er altid vores mål at have konkurrence om alle pladser. Derfor kigger vi også på, hvordan vi sikrer, at vi er kompetitive på den plads. Uden at sige for meget; vi kigger på det, siger sportschefen.

FCN er blevet sat i forbindelse med den 25-årige NAC Breda-keeper Nigel Bertrams.

mikael@bold.dk


Foto: Getty Images

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0