3F Superliga -FCN brød Horsens ned med sene træffere
2016-11-30 19:54:04
Foto: Getty Images

FCN brød Horsens ned med sene træffere

Horsens førte længe 1-0 på Kim Aabechs mål, men Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen sikrede med to mål i slutfasen FC Nordsjælland en 2-1-sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCN

2 - 1

ACH

30'
01
Kim Aabech
Mål
80'
11
Emiliano Marcondes
Mål
86'
21
Marcus Ingvartsen
Mål på straffe

FC Nordsjælland havde hentet ti af 12 mulige point i deres seneste fire hjemmekampe, inden de onsdag havde besøg af AC Horsens.

Ikke overraskende sad FCN tungt på spillet med bolden i første halvleg, men de havde til gengæld havde de store problemer med at skabe chancer mod de kompakte gæster.

Det blev til nogle forsøg ude fra fra begge sider i indledningen, inden Kjartan Finnbogason efter små tyve minutter afsluttede akrobatisk i feltet, men uden skarphed.

Kort efter spillede FCN gæsterne tynde og fik bolden i nettet, men målet blev korrekt underkendt for offside.

I stedet blev ballet åbnet efter 29 minutter, da Horsens, da anfører Mathias Nielsen efter en dyb frisparkspasning sendte bolden ind i feltet, hvor den havnede hos Kim Aabech, og han svigtede ikke med venstreskøjten.

Aabech fik endnu en mulighed før pausen, men ramte denne gang bolden skidt, og det samme var tilfældet i den anden ende, hvor Ernest Asante bød ind med et forsøg. 0-1 ved pausen.

FCN åbnede anden halvleg fint og havde et par farlige indslag, inden Godsway Donyoh efter en lille times spil fik den største FCN-mulighed i opgøret, men kantspilleren sendte uskarpt bolden forbi mål.

Kort efter ramte Mads Mini Pedersens indlæg Bubacarr Sanneh, som hårdt presset af Marcus Ingvartsen, fik sendt bolden mod eget mål, men Nicklas Dannevang diskede op med en stor redning.

I den anden ende fejlede Indy Groothuizen med bolden, men indskiftede Mikkel Jespersen sendte sit forsøg lige forbi det tomme mål.

Opgøret udviklede sig særdeles chancerigt i anden halvleg, hvor Emiliando Marcondes midt for målet sparkede forbi på Ernest Asantes indlæg. Og i den anden ende hamrede Jonas Gemmer bolden på overliggeren fra distancen efter et godt Horsens-pres.

Dannevang måtte diske op med en stor redning på Stanislav Lobotkas forsøg godt ti minutter før tid, men kort efter kom forløsningen for FCN, da Marcondes fra kanten af feltet huggede kuglen op i det korte hjørne. 1-1.

FCN fortsatte presset efter udligningen, og fem minutter før tid blev det også 2-1, da Marcus Ingvartsen scorede sikkert på et straffespark, som Lobotka havde skaffet med et skarpt træk i feltet, inden han blev nedlagt.

Horsens' afsluttende pres gav ingen mål, og 2-1 blev resultatet, og dermed rykker FCN op på siden af Horsens i tabellen. Begge har 24 point - fire mindre end SønderjyskE på sjettepladsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCN

2 - 1

ACH

30'
01
Kim Aabech
Mål
80'
11
Emiliano Marcondes
Mål
86'
21
Marcus Ingvartsen
Mål på straffe
Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce