2025-12-14 23:50:00

FCN-chef klapper i om rødt: Håber virkelig han er sikker

Jens Fønsskov Olsen så ikke umiddelbart et rødt kort i situationen, der endte med at få Prince Junior udvist i søndagens opgør mod FCM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCN

2 - 1

FCM

5'
10
Prince Junior
Mål
40'
10
Prince Junior
Rødt kort
54'
11
Junior Brumado
Mål
90'
21
Levy Nene
Mål

FC Nordsjælland kom flyvende ud af starthullerne og skulle blot bruge fire minutter på at skyde en smule spænding tilbage i søndagens returopgør mod FC Midtjylland.

Scoringen stod Prince Junior for, og den unge ghaneser spillede i det hele taget en flot første halvleg, inden han kort før pausen tabte hovedet.

Den 18-årige kantspiller blev nedlagt af Paulinho, som endte med at ligge ovenpå målscoreren, der blev så frustreret, at han sparkede ud efter FCM-brasilianeren og blev tildelt et direkte rødt kort.

Men var den god nok?

Det er man i tvivl om i FCN-lejren, fortæller Jens Fønsskov Olsen efter kampen til Bold og den fremmødte presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -FCN-chef klapper i om rødt: Håber virkelig han er sikker
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Nu har jeg ikke fået set den igen, så det skal man jo passe på med at gøre sig klog på. Men jeg håber virkelig, at dommeren er sikker i sin sag.

- Jeg ser nemlig ikke, at der er et rødt kort. Men jeg kan ikke sige så meget om det. Jeg tror på, at dommerne gør deres bedste, lyder det kortfattet fra cheftræneren, som mandag vil tage sig en snak med Prince Junior.

- Han er jo ked af det udfald, der kommer. Det er jo noget, som vi lige skal vende med ham i morgen, når vi har sundet os lidt, fortæller han.

Betyder meget
Det omvendte opgør i Herning endte med en knusende 5-1-sejr til midtjyderne, hvorfor der ikke var det store at spille om i søndagens returkamp på Right to Dream Park.

Alligevel betyder det meget for Jens Fønsskov Olsen, at FC Nordsjælland-mandskabet trods det røde kort formåede at tage en 2-1-sejr på hjemmebanen.

- Det startede rigtig godt i dag. Det er en sejr, som vi er rigtig glade for, og det betyder meget for os på mange områder - selvfølgelig i forhold til det, vi har været udsat for på deres hjemmebane.

- I dag gjorde vi det på vores måde, og jeg synes, at vi bringer det et sted hen, som vi havde drømt om.

- Men jeg synes, at vi skulle have ført større ved pausen. Vi spiller en blændende første halvleg og får lavet de ting, som man kan forvente mod FC Midtjylland.

- Så bliver det selvfølgelig nogle andre præmisser, når man er en mand mindre på banen, lyder det fra cheftræneren.

FC Nordsjælland tabte samlet med 3-6 til FC Midtjylland, som nu er klar til semifinalerne i Oddset Pokalen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCN

2 - 1

FCM

5'
10
Prince Junior
Mål
40'
10
Prince Junior
Rødt kort
54'
11
Junior Brumado
Mål
90'
21
Levy Nene
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce