



FC Nordsjælland spillede lørdag to testkampe i Tyrkiet, hvor de er på træningslejr i forberedelserne frem mod Superliga-start senere på måneden.
I den første kamp var ukrainske Metalist 1925 modstanderen. Til denne kamp bestod FCN-holdet af unge spillere og spillere, der ikke har fået mange minutter i 3F Superligaen.
Kampen endte med en 1-0-sejr til FCN, og det var Wahid Faghir, som blev matchvinder.
Et par timere senere skulle de mere profilrede navne i aktion. Modstanderen var FC Sheriff Tirapsol fra Moldova.
FCN startede inde med folk som Ernest Nuamah, Emiliano Marcondes, Kian Hansen og Mads Bidstrup.
Artiklen fortsætter efter billedet

I første halvleg sad danskerne mest på spillet. Det var FCN, som først kom på måltavlen, da Benjamin Nygren scorede et flot mål på frispark.
Kort tid efter fik Sheriff en stor mulighed i feltet, men forbi målrammen. Udligningen skulle dog komme efter 20 minutter, da en Sheriff spiller afdriblede et par FCN-spillere og lagde den til rette for Iyayi Believe Atiemwen, som sikkert sparkede kuglen i mål.
Selvom der var tale om en testkamp, gik begge mandskaber til den. FCN-spillerne var heller ikke helt tilfredse med, at moldoverne flere gange gik ned i nogle lidt vilde tacklinger.
I anden halvleg kom begge mandskaber frem til chancer, men skarpheden manglede i de afgørende situationer.
Cirka ti minutter før slutfløjt blev en Sheriff-spiller sendt tidligt i bad, da han kom sent ned i en tackling.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar