2021-01-15 13:40:01

FCN er tæt på salg til udenlandske investorer

FC Nordsjælland er tæt på at blive solgt til udenlandske investorer, kan bold.dk afsløre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland er ifølge bold.dk's oplysninger tæt på at blive solgt til udenlandske investorer.

Den engelske forretningsmand Tom Vernon har siden i sommer ejet 96 procent af aktierne i Right to Dream-gruppen, som FCN er en del af, men det ændrer sig nu.

Salget har været undervejs i noget tid og er meget tæt på at falde på plads, og som bold.dk hører det, er planen ikke at ændre på den overordnede strategi i klubben - men at køre videre som hidtil, men med flere midler.

Spillere og stab er indkaldt til et møde i FC Nordsjælland tirsdag morgen, hvor de ifølge bold.dk's oplysninger bliver informeret om ejerskiftet i klubben.

FC Nordsjællands nuværende ejer og bestyrelsesformand, Tom Vernon, vil ikke bekræfte, at et ejerskifte er på vej, men han mere end antyder, at der er nye investorer på vej ind i foretagendet.

- Jeg kan ikke sige noget om det konkrete rygte, du præsenterer mig for. Men det jeg kan sige er, at FC Nordsjælland i 2020 oplevede enorm interesse fra investorer flere steder fra, siger Tom Vernon til bold.dk.

- Vores model, vores kultur og vores værdisæt har bevist sit værd over længere tid nu, og det kan vi tydeligt mærke. Men vi har ikke lyttet til de beløb, der er blevet luftet, for vi er slet ikke interesserede i at sælge ud eller cashe ind.

- Vi er interesserede i at fortsætte Right to Dreams og FC Nordsjællands vision og gøre den endnu stærkere.

- Når vi bringer investorer ind, så vil det derfor være investorer, som vil styrke og udbrede vores model og kunne gøre FCN endnu stærkere og endnu mere målrettet på den kurs, vi allerede er på. Det kan jeg garantere, siger Tom Vernon.

Tom Vernon købte sig ind i FC Nordsjælland pr. 1. januar 2016.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

60 kommentarer

Se kommentarer
Annonce