FC Nordsjælland har tirsdag præsenteret den 18-årige ghaneser Ernest Nuamah Appiah som nyeste mand i truppen.
Appiah kommer til Nordsjælland fra klubbens eget akademi, Right To Dream, og han er en venstrebenet kantspiller. Ghaneseren får trøje nummer 37.
Cheftræner i FC Nordsjælland, Flemming Pedersen, er glad for tilgangen af Appiah.
- Ernest er først og fremmest en dribler. Han er utrolig hurtig, har en enorm acceleration og en god agility. Han er primært venstrebenet, men kan også godt bruge højre.
- Han er en stor individualist med en voldsom power, som har stort potentiale for også at blive en dygtig holdspiller, siger Flemming Pedersen til klubbens hjemmeside og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han vil gå ind i truppen som offensiv kantspiller. Han kan både spille i højresiden, hvor han kan trække ind med sit venstreben, eller han kan bryde igennem i venstre side og lave indlæg.
- Vi har et rigtig fint kendskab til Ernest, derfor går han også direkte ind i førsteholdstruppen, fordi vi regner med, at han kan gøre sig gældende med det samme, lyder det afslutningsvis fra Flemming Pedersen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

































