FC Nordsjællands anfører Nicolai Larsen skifter til franske Guingamp efter denne sæson, men Larsen stopper allerede i FCN nu.
FCN meddeler på sin hjemmeside, at klubben har givet den tidligere AaB-målmand tilladelse til at forlade klubben efter søndagens kamp mod AaB og dermed starte tilværelsen i Frankrig omgående.
Det er til trods for, at der efter søndagens kamp fortsat mangler tre kampe i Superligaen.
- Nicolai Larsen har fra næste sæson skrevet kontrakt med den franske klub Guingamp, der allerede nu er i gang med forberedelserne til næste sæson, da de franske ligaer blev lukket ned for denne sæson i forbindelse med Covid-19 pausen.
- Efter ønske fra Nicolai Larsen har FC Nordsjælland accepteret at lade anføreren tage til Frankrig allerede nu, så han får de bedste muligheder for at blive en del af sin nye klub og få familien til at falde til i det nye hjem.
- FCN har dog en aftale med Larsen og Guingamp om, at målmanden returnerer til Farum, hvis FCN rammes af skader eller karantæner på målmandposten i resten af sæsonen, lyder det på klubbens hjemmeside.
29-årige Larsen har spillet 66 kampe for FCN.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
Guingamp
3F Superliga
Ligue 2
































