





Efter 45 minutter så det fornuftigt ud for FC Nordsjælland.
Farum-klubben førte 1-0 over OB, og eneste anke var nærmest, at de ikke havde scoret flere mål i første halvleg. Chancerne var til det.
I anden halvleg ændrede kampbilledet sig, og det formåede gæsterne fra Fyn at udnytte. OB scorede hele fire gange, og derfor var FCN-lejren naturligvis også frustrerede efterfølgende.
- Vi spiller en fornuftigt første halvleg og skal føre med flere mål, hvilket måske havde kunne afgøre det.
- Så får vi en mareridtsstart på anden halvleg. Vores start er for dårlig, og det er ligesom om, at det forplanter sig i holdet.
- Vi inviterer dem ind, fordi vi laver nogle fejl. Samtidig har jeg ikke set så mange chancer i den her sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- OB var bare bedre end os, da det blev åbent, siger cheftræner Jens Fønsskov Olsen til Bold.
Anfører Tobias Salquist stemmer i.
- Første halvleg er god. Det, de har i første halvleg, er vores egne fejl. Men jeg føler egentlig, at vi har ret god kontrol. De har ikke så meget.
- Anden halvleg var ikke acceptabel, og det handler om, at os, der var på banen, ikke kom ud til anden halvleg, fortæller han.
FC Nordsjælland er efter nederlaget fanget midt i tabellen. I skrivende stund er de nummer seks men med kun to point ned til tiendepladsen.
Se tabellen her.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
OB
FC Nordsjælland
3F Superliga

























