FC Nordsjælland kom i december på engelske hænder, da Tom Vernon og en investergruppen købte klubben. Vernon ejer i forvejen det berømte akademi Right To Dream, som har udklækket en stribe store talenter.
En af de spillere, der har taget springet til Europa fra akademiet er midtbanespilleren Divine Naah, der efter et lejeophold i Strømsgodset kom til Manchester City. Herfra har han dog det seneste år været udlejet til NAC Breda.
På det seneste har 19-årige Naah været henvist til en reserverolle i klubben, og det kan nu føre til et skifte. Ifølge bold.dks oplysninger undersøger FC Nordsjælland muligheden for at tilknytte den unge midtbanespiller, der snart sætter kursen mod Danmark.
- Jeg kan bekræfte, at han skal til Danmark. Det sker efter aftale med Manchester City, siger NAC Bredas tekniske direktør, Hans Smulders, til BN DeStem.
Naah har i denne sæson spillet 11 kampe for NAC Breda i den næstbedste hollandske række.
jesper@bold.dk



FC Nordsjælland
Manchester City
Breda
3F Superliga






























