3F Superliga -FCN om vraget back: Forærer ikke ting væk
2020-09-30 07:30:02
Foto: Getty Images

FCN om vraget back: Forærer ikke ting væk

Jan Laursen siger, at det vil give mening, hvis Mathias Rasmussen forlader FCN i dette transfervindue, men sportschefen vil ikke forære nordmanden væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mathias Rasmussen har tidligere udtrykt utilfredshed over den manglende spilletid, og i de seneste kampe har den 22-årige venstreback slet ikke været i truppen.

FC Nordsjælland er åbne for at lade Mathias Rasmussen skifte klub i det igangværende transfervindue, fortæller Jan Laursen, der dog som udgangspunkt ikke har tænkt sig at lade nordmanden gå gratis.

- Jeg føler, vi har haft gode snakke om det, og med en spiller som ham, der har spillet så mange kampe, er det en hårfin balance, for vi går selvfølgelig ikke ud og forærer ting væk.

- Omvendt er der gået lang tid nu, hvor han ikke har spillet, så det vil give mening, hvis der kommer en mulighed, og det kigger vi på, siger Jan Laursen til bold.dk.

- Han vil gerne have spilletid, og der har været en hård konkurrence på hans position. Mohammed Diomande kom i januar og bragede igennem, hvor der var nogle andre meget stærke på midten, så da Diomande fik muligheden som venstreback, må man sige, at han greb den 100 procent.

- Med 'Ras' ser vi, om der sker noget her til sidst, og hvis ikke der gør det, er han en topspiller, som har spillet over 100 kampe for os, så naturligt nok vil han gerne spille hver uge, siger sportschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På godt og vel fire år har Mathias Rasmussen, der tidligere blev brugt længere fremme på banen, spillet 105 kampe med 12 mål og 12 assists til følge.


Foto: Getty Images

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0