Den 21-årige Johannes Ritter står noteret for to førsteholdskampe for FC Nordsjælland, og dermed bliver det for den unge offensivspiller, der er blevet enig med FC Nordsjælland om en ophævelse af kontrakten.
- Johannes har kæmpet hårdt for sagen og har altid arbejdet ydmygt og hårdt for tingene. Men han har også et ønske om mere spilletid, og den mulighed skal han have lov til at tage ud og opsøge andre steder. Vi ønsker Ritter alt det bedste i fremtiden, siger sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
- Jeg har været glad for min tid i FCN. Det er vemodigt at sige farvel til en klub, som har hjulpet mig så meget og været med til at udvikle mig, som spiller og menneske. Jeg vil komme til at savne holdkammeraterne, som jeg er vokset op sammen med, og som alle er blevet mine venner. Men det er også tid til at få sat skub i karrieren, da jeg føler jeg har kæmpet for sagen her, og der må man også bare acceptere, at det ikke kan lykkes. Nu ser jeg frem til et nyt kapitel, supplerer Ritter.
Ritter kom til FCN som U14-spiller.


FC Nordsjælland
3F Superliga































