Den svenske angriber Zackarias Faour var i efteråret på en lejeaftale i FC Midtjylland, der også havde en købsoption i aftalen med Manchester City.
Den option udnyttede Ulvene ikke, og i stedet drager den 19-årige spiller nu til FC Nordsjælland på et nyt lejeophold.
- Zackarias har leveret nogle stærke præstationer for FCM’s U19-hold i ligaen, men også i Youth League har han gjort det godt. Vi har holdt øje med Zackarias i en del år, også i tiden før City, siger FCN-sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
- Vi ser frem til at lære Zack godt at kende, som spiller og menneske, ligesom han vil få muligheden for at lære FCN og vores klub at kende. Hvis begge er glade kan det ende med en permanent aftale i fremtiden.
Faour kom i 2013 til City fra Malmø.


FC Nordsjælland
Manchester City U23
3F Superliga






























