Juleferien har ramt de danske Superliga-klubber, men i FC Nordsjælland ligger man ikke stille. Her arbejdes der lystigt, og nu er der så væsentligt nyt om klubbens fremtid.
FCN har netop indkaldt til pressemøde klokken 14.30, og her vil nyhederne blive præsenteret. Til steder vil være både direktør, formand, sportschefer og cheftræneren.
Klubben meddeler ikke yderligere om nyheden, men det er nærliggende at kæde sammen med Randers FC’s sammenbrud i forhandlingerne med en investorgruppe mandag.
Her meddelte Randers-formand Svend Lynge Jørgensen efterfølgende til Randers Amtsavis at han tror, at investorerne er ved at købe en anden dansk klub.


FC Nordsjælland
3F Superliga





























