FC Nordsjælland har solgt den 25-årige forsvarsspiller Benjamin Tiedemann Hansen til den norske klub Haugesund.
Det meddeler Superliga-klubben på sin hjemmeside.
- Benjamin er en ambitiøs ung mand og har den seneste tid rettet sigtet ind efter endnu mere spilletid, og det vil vi ikke stå i vejen for, sige sportschef Carsten V. Jensen til fcn.dk.
- Benjamin har i sin FCN tid været en vigtig figur både på og uden for banen og en spiller, man altid har kunnet regne med, når der skulle tages fat. Det er den slags ting som vi værdsætter højt i FCN, og han vil altid have en stor stjerne i klubben for sin professionelle tilgang. Vi ønsker Benjamin alt det bedste i fremtiden, siger sportschefen.
Benjamin Tiedemann Hansen har været i FCN siden sommeren 2017, hvor han kom til fra FC Fredericia.


FC Nordsjælland
Haugesund
3F Superliga
Norge Eliteserien































