


FC Nordsjælland spillede tirsdag sin femte testkamp denne vinter, og det blev til den fjerde sejr, da Kasper Hjulmands tropper tørnede sammen med sydkoreanske FC Seoul.
Efter tyve minutter fulgte Tobias Mikkelsen op på en retur efter et Ernest Asante-forsøg og bragte Farum-klubben på 1-0.
Kort inde i anden halvleg øgede nordmanden Mathias Rasmussen til 2-0 efter Emil Damgaards oplæg, og midtvejs gennem anden halvleg omsatte 17-årige Nicolai Baden straffespark, som han selv havde fremprovokeret til 3-0.
Således sluttede det også efter en kamp, hvor der ifølge FCN's liverapportering på klubbens Twitter også var pæne muligheder til Karlo Bartolec og Nicklas Strunck.
FCN mangler endnu testkampe mod CSKA Moskva og Roskilde, inden de 11. februar åbner sit forår med en udekamp hos SønderjyskE.