Europæisk gruppespil, pokalsemifinale og en aktuel fjerdeplads i 3F Superligaen.
Det har ikke været en helt skidt sæson for FC Nordsjælland, selvom man ikke kæmper med om guldet som i sidste sæson.
Ifølge Johannes Hoff Thorup handler det dog ikke om top-3 lige nu. Det handler først og fremmest om at bygge et hold op.
- Vi skal stadig bygge det her hold op til kontinuerligt at være et hold, hvor vi bare kan sige, at vi vil i top-3 og top-4.
- Jeg ved godt, at vi lavede en fantastisk præstation sidste år, men det var der ingen, der havde forudset, nok heller ikke os selv, fortæller FCN-træneren til Bold og resten af den skrevne presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCN sparkede mandag mesterskabsspillet i gang med en sejr på 3-2 over FCM.
Sejren glæder selvfølgelig FCN-træneren, men han mener også, at holdet kan slå alle hold i ligaen.
- Jeg synes, at når vi er gode, så kan vi slå alle hold. Det har vi også bevist ved flere lejligheder.
- Men vi skal have bygget mere kontinuitet og substans ind i holdet, før vi kan spekulere i, at vi fast skal være med om de endnu mere attraktive positioner.
- Men jeg synes, det er positivt, at vi er her, hvor vi står med en aktuel fjerdeplads i ligaen, en pokalsemifinale og et europæisk gruppespil. Vi skal stadig tage små skridt af gangen, men vi har altid store ambitioner.
Målet for FCN er ifølge Hoff Thorup at komme i Europa igen. Det kræver, at holdet leverer gode præstationer, og så skal holdet nok få som fortjent.
- Vi har stor tro på egne evner, for jeg synes, at vi flere gange har vist, at vi i den grad kan spille op med dem, som ligger over os.
- Dem skal vi op og bide lidt i hælene, og så er der en pokalturnering ved siden af, som også er spændende.
- Jeg synes, det er fedt, at vi er her, og der er stadig meget at gå på for os.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga



































