Den 20-årige forsvarer har været i FC Nordsjælland i to år. Efter en god start i klubben blev spilletiden mindre, derfor var slovakken i efteråret udlejet til Stabæk, hvor det blev til 12 kampe i Eliteserien.
I hele 2022 får Odds glæde af den unge forsvarer, som ser frem til fast spilletid i Odds, som i sidste sæson blev nummer 13 i den bedste norske række.
Det fortæller han til FC Nordsjællands hjemmeside.
– Jeg er rigtig glad for igen at kunne vende tilbage til Norge, hvor jeg i efteråret havde en god oplevelse i Stabæk. Spilletid er førsteprioritet for mig lige nu, så derfor føler jeg, at dette er et vigtigt skridt for mig i min udvikling. Jeg ser frem til at komme i gang i Odds og til at sæsonen starter.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg tror på, at dette ophold vil styrke mig og gøre, at jeg kommer endnu stærkere tilbage til FCN, fortæller Mesik.
Ivan Mesik er noteret for 38 kampe i FC Nordsjælland. Han kom til klubben fra Spartak Trnava i januar 2020.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
Odds Ballklubb
3F Superliga
Norge Eliteserien




































