2022-02-11 06:30:00

FCN vil i Europa: Vildt vindue viser ambitioner

Flemming Pedersen mener, at det yderst aktive transfervindue er et signal om FCN's sportslige ambitioner. I foråret er målet Europa-kvalifikation gennem playoff.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

FCN

0 - 0

ODD

'FC Nordsjælland er bare en forretning uden sportslige ambitioner.'

Det udsagn kan man af og til høre i fodbolddebatter rundt omkring i det danske land, men med syv nye tilgange og et enkelt indkøb for helt op til 15 millioner, så mener cheftræner Flemming Pedersen, at den snak godt kan forstumme.

Tilgangene af spillere som Andreas Hansen, Erik Marxen, Benjamin Nygren, Mads Hansen og Mads Bidstrup er nemlig et klart signal om, at klubben har klare sportslige ambitioner.

Det siger Flemming Pedersen, da bold.dk beder cheftræneren gøre det travle transfervindue op.

- Jeg er meget, meget tilfreds. Jeg regner ikke med, at det her skal være et normalt vindue i FC Nordsjælland fremover, men jeg er meget tilfreds, fordi det sender et signal til omverdenen.

- Vi har over de sidste år sagt, vi gerne vil nærme os top tre i Superligaen, og det her vindue er et klart signal om, at det i FC Nordsjælland ikke kun handler om udviklingsfodbold.

- Det gør det også, fordi det er en vigtig del af strategien, men vi spiller altid for at vinde, og det synes jeg, at dette vindue sender et signal om, siger Flemming Pedersen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN vil i Europa: Vildt vindue viser ambitioner
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Så det er et signal til alle, der siger, der ikke er sportslige ambitioner i FC Nordsjælland?

- Præcis, svarer han og tilføjer om kritikken:

- Jeg har det fint med, at folk siger det. Jeg kan ikke bestemme, hvad folk skal sige og ikke skal sige. Det påvirker mig ikke, men nu viser vi i den grad, at vi gerne vil mere. Hvis folk siger det, så må det stå for deres egen regning.

FCN har desuden også tilknyttet den unge franskmand Rocco Ascone fra Lille, mens Ernest Nuamah er kommet til fra Right To Dream-akademiet. De skal begge bruge tid på at falde ind på holdet.

Målet for foråret: Europa-kvalifikation gennem playoff

I denne sæson har FC Nordsjælland været langt fra de langsigtede mål om at kæmpe med omkring top tre i 3F Superligaen.

Lige nu overvintrer man på Superligaens tiendeplads med seks point ned til SønderjyskE under nedrykningsstregen og fem point op til AGF på syvendepladsen.

Den syvendeplads har FCN sat næsen op efter, selv om man lige nu er tredjesidst.

- Vi har seks point ned til SønderjyskE og fem op til AGF, så vi sigter efter syvendepladsen, og vi vil være det første hold, der kan kvalificere sig til europæisk fodbold ved at vinde playoff-kampen - hvilket desuden vil være første gang, at et hold fra nedrykningsspillet gør det.

FC Nordsjælland-træneren erkender, at der skal andre boller på suppen i foråret, men han mener, at FCN står godt til jagten på syvendepladsen, selv om han ikke kan sige sig fri fra at være en del af nedrykningskampen.

- Det er med respekt for Superligaen og for vores placering lige pt., siger Pedersen og tilføjer om bundkampen:

- Vi har 100 procent fokus på os selv, og det handler om at få spillet vores hold sammen, og derfra tage en kamp ad gangen.

I bunden af Superligaen ligger Vejle og SønderjyskE. Vejle har syv point op til FC Nordsjælland.

I kampen om overlevelse: Nødvendige transfers

Skal FCN nå målet om top syv, skal der ske store ændringer i forhold til efteråret, hvor FCN var langt fra det niveau, som tidligere har fået klubben i top seks.

Brændte chancer, store defensive fejl og farlige boldtab kostede masser af point.

Derfor har Flemming Pedersen i opstarten særligt haft fokus på, at FCN har smidt mange bolde i opbygningsfasen mod et højt pres, ligesom FCN har arbejdet hårdt på at forbedre afslutningerne.

I målet viste Emmanuel Ogura og Dudu store mangler, ligesom bagkæden heller ikke så voldsomt sikker ud med 31 indkasserede mål.

De udfordringer fixes ikke kun på træningsbanen, så vinduets aktiviteter var en  nødvendighed, selv om det umiddelbart ligner et skridt uden for strategien i FC Nordsjælland.

- Jeg vil ikke gå ind på det strategiske i det, men for min del, som handler om det sportslige, så var det meget, meget vigtigt med disse handler, for at vi kunne opretholde vores spillestil og ikke skulle justere for meget på spillestilen for at groft sagt overleve i Superligaen.

- For at udvikle vores spil og have fokus på det, kunne vi se, at vi manglede spillere på nogle nøglepositioner, og vi manglede noget kvalitet i holdet, så vi prioriterede særligt en målmand, en forsvarer med lederegenskaber og en angriber, siger Flemming Pedersen, der altså har fået, hvad han søgte i Andreas Hansen, Erik Marxen og Benjamin Nygren.

- At vi kan fastholde vores måde at spille på er også vigtigt, fordi vi har gode erfaringer med at udvikle vores spillere med denne spillestil. Så det er også for at beskytte investeringen i de spillere, som er her i forvejen. De skal gerne blive endnu bedre nu, hvor de får nogle spillere at støtte sig op ad.

FCN har på det seneste været i Spanien på træningslejr for at spille nye spillere ind og få styr på aftalerne.

- Der er stadig meget at arbejde på, men vi holder planen, siger Flemming Pedersen, der ser optimistisk frem mod foråret, der åbner den 20. februar mod Brøndby hjemme i Farum.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

FCN

0 - 0

ODD

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce