2025-09-20 15:21:57

Fem på fem: Liverpool vandt Merseyside-derby

Ryan Gravenberch og Hugo Ekitike stod for scoringerne i første halvleg, der betød, at Liverpool sikrede sig en 2-1-sejr over Everton på Anfield. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 5. runde

FT

LIV

2 - 1

EVE

10'
10
Ryan Gravenberch
Mål
29'
20
Hugo Ekitike
Mål
58'
21
Idrissa Gana Gueye
Mål

Liverpool-toget buldrer videre. 

Lørdag eftermiddag sikrede Arne Slots mandskab sig den femte sejr på stribe i Premier League, da Everton gæstede Anfield i Merseyside-derby. 

Det skete ikke mindst på baggrund af en rigtig stærk første halvleg fra hjemmeholdet.

Allerede fra kampens begyndelse satte værterne sig på begivenhederne, hvor de formåede at trykke David Moyes mandskab helt i bund. 

Efter ti minutter kom føringsmålet så. 

Mohamed Salah fandt Rayan Gravenberch inde i feltet, inden hollænderen på elegant vis formåede at løfte bolden ind bag Jordan Pickford i Everton-målet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Fem på fem: Liverpool vandt Merseyside-derby
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Fem minutter senere var Mohamed Salah tæt på at gøre det til 2-0, men afslutningen fløj akkurat over mål.

Først i det 26. minut viste gæsterne en smule tænder, da formstærke Jack Grealish efter et par fikse driblinger fandt en fri Kiernan Dewsbury-Hall. Men englænderens afslutning manglede kvalitet. 

I stedet var Rayan Gravenberch få minutter senere på spil igen. 

Denne gang var hollænderen i oplæggerens rolle, da han med en god stikning i dybden satte Hugo Ekitike op, inden angriberen på kølig vis sparkede Liverpool på 2-0.

Spænding til det sidste
Det var med andre ord en første halvleg, hvor Liverpool sad på langt det meste, og David Moyes skulle derfor finde noget særligt frem i pausen, hvis kampbilledet skulle ændres. 

I første omgang fortsatte hjemmeholdet med at trykke på, og ti minutter inden i anden halvleg fik Mohamed Salah igen en god mulighed for at komme på tavlen. 

Men afslutningen var ikke skarp nok, og Jordan Pickford kunne derfor uden de store problemer forhindre en scoring. 

Få minutter senere fik Everton endelig noget at juble over. 

Igen var det Jack Grealish, der i første omgang satte gang i angreb, inden han med et indlæg fandt Iliman Ndiaye bagerst i feltet. 

Senegaleseren lagde bolden fornemt til rette for Idrissa Gueye, som med et hårdt og præcist spark fik reduceret til 2-1.

Dermed var spændingen igen til stede på Anfield, og den fortsatte frem til slutfløjt, hvor begge mandskaber fik spillet sig frem til flere halve og hele chancer. 

Flere scoringer kom der dog ikke, og dermed kunne Liverpool notere sig for sin femte sejr ud af fem mulige i den bedste engelske fodboldrække. 

Du kan se den aktuelle stilling i Premier League lige her

Podcast Cover

Vallys tæt på udlandsskifte

Hattrick | Afsnit 147

Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.

Læs mere
-15:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 5. runde

FT

LIV

2 - 1

EVE

10'
10
Ryan Gravenberch
Mål
29'
20
Hugo Ekitike
Mål
58'
21
Idrissa Gana Gueye
Mål
Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce