2. Division -Femi forlader Middelfart - Salami på vippen
Foto: Middelfart
2016-06-15 18:17:01
Foto: Middelfart

Femi forlader Middelfart - Salami på vippen

Femi Ajilore forlader Middelfart denne sommer. Fynboerne overvejer til gengæld stadig folk som Adigun Salami, Pelle Weber og Esben Lauridsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere FC Midtjylland-profil Femi Ajilore har det seneste års tid været tilknyttet 2. divisions-klubben Middelfart, men midtbanespilleren får ikke forlænget sit ophold.

- Femi har været hæmmet af en del skader, så vi har været nødt til at overveje situationen, og det er endt med et farvel til ham, siger Middelfarts direktør Lars Petersen Hermansen til bold.dk om nigerianeren, der har spillet fem af 15 kampe i foråret.

Femis landsmand og tidligere holdkammerat i FCM, Adigun Salami har været anderledes værdifuld.

- Med hans skadeshistorik var det en kalkuleret risiko, vi tog med ham, men han har faktisk spillet 14 af 15 kampe, så vi snakker stadig om, hvad der skal ske med ham, siger Hermansen.

Andre spillere som Pelle Weber, Esben Lauridsen og Christian Bannis er også fortsat inde i overvejelser til en forlængelse af deres aftaler, mens Jonas Bukdal Kristiansen skal til Marienlyst.

Middelfart skal desuden havde adskillige nye ind, fastslår direktøren.

- Vi skal have fire-seks nye ind, og det bliver en blanding af etablerede og unge. Vi vil i virkeligheden bare gerne have virkelig sultne spillere. Og de unge mellem 19-20 år er jo vant til at træne seks gange om ugen, så for dem bliver det ikke det store problem, at vi trapper træningen op fra tre til fire gange om ugen, siger Hermansen.

Middelfart har til den nye sæson allerede hentet den 19-årige angriber Malthe Boesen i AC Horsens og 23-årige Søren Zachariassen i Kolding IF.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce