SüperLig -Fenerbahce kræver præsidents afgang efter matchfixing-anklager
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-09-15 13:39:00
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

Fenerbahce kræver præsidents afgang efter matchfixing-anklager

Søndagens kamp mellem Fenerbahce og Trabzonspor har fået et voldsomt efterspil, hvor anklager om matchfixing har været et af omdrejningspunkterne. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 1. runde

FT

FEN

2 - 2

ALA

Søndag aften mødtes Fenerbahce og Trabzonspor i den tyrkiske SüperLig. 

Fenerbahce vandt opgøret med 1-0.

I starten af kampen fik Trabzonspors Paul Onuachu et mål annulleret ved stillingen 0-0, og kort efter modtog Okay Yokuslu et direkte rødt kort. 

Det fik borgmesteren i Trabzon Ahmet Metin Genc til tasterne. I et opslag på X skrev han blandt andet:

- Matchfixing foregår stadig. Vi ved ikke engang, hvor mange vi kæmper imod. Et klart og tydeligt mål bliver annulleret efter 20 minutter, og der gives et rødt kort. Skam jer. Det er en skændsel! 

Efter opgøret søndag aften blev fløjtet af, kom Fenerbahce med en udmelding, hvor klubbens præsident Ali Koc kritiserede Ahmet Metin Genc' beskyldninger og erklærede, at Fenerbahce ville gå juridiske gange i forhold til udtalelserne. 

Mandagens efterspil 
Mandag er de to klubber så fortsat med at komme med beskyldninger mod hinanden. 

Præsidenten i Trabzonspor, Ertugrul Dogan, er mandag kommet med en offentlig udmelding. 

I et opslag på klubbens X-profil, med Ertugul Dogan som afsender, står der blandt andet: 

- Vi har fulgt Fenerbahçe Sports Klubs præsident Ali Koc' udtalelser om Trabzons borgmester, hr. Ahmet Metin Genç, efter gårsdagens kamp. Vi skriver gerne under på alt, hvad hr. Ahmet Metin Genc har sagt.

- Vi vil gerne herfra minde hr. Ali Koc og hans ledelse om, at det emne, de spiller "offerrolle" omkring – ikke er noget, der kan dækkes til og glemmes med aflytninger, telefonsamtaler, “forærede” biler, religiøse tilladelser (fetvaer) og sager hos CAS (Den Internationale Sportsdomstol)!

Opslaget har efterfølgende fået Fenerbahce og klubbens præsident Ali Koc op i det røde felt. 

I et modsvar på opslaget fra Trabzonspor skriver Fenerbahce blandt andet: 

- De udtalelser, Trabzonspors præsident hr. Ertuğrul Doğan er kommet med, er det klareste eksempel på usmagelighed, fordrejning og billig politisk retorik. 

- Trabzonspors præsidents brug af udtrykket “offerretorik” er ikke bare grænseoverskridende, det er respektløst.

- Jeg – og vi – står ikke bag en præsident, der kalder Fenerbahçe for en matchfixer!

- Indtil hr. Ertuğrul Doğan træder tilbage som præsident, suspenderer vi alle aktiviteter i Ligaforbundet, står der blandt andet i Fenerbahces udmelding med Ali Koc som afsender. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 1. runde

FT

FEN

2 - 2

ALA

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce