Et transferdrama udspiller sig mellem Fenerbahce og Al Ittihad.
De to klubber var ifølge tyrkerne blevet enige om to handler. Den ene sendte N’Golo Kanté til Fenerbahce, mens Youssef En-Nesyri skulle den anden vej.
Men begge handler er nu afblæst.
I et skriv på det sociale medie X forklarer Fenerbahce, at de havde håndteret og indsendt alle dokumenter, så handlerne kunne falde på plads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her langer klubben samtidig ud efter den saudiske klub for ikke have styr på sine dokumenter, hvorfor handlerne ikke kunne godkendes i tide, da transfervinduet nu er lukket i Saudi-Arabien.
- Vi forstår og deler den skuffelse, som denne proces har forårsaget i vores fællesskab, skriver klubben.
Ifølge Sky Sports ville Fenerbahce betale i omegnen af fire millioner euro - 30 millioner kroner - for Kanté.

Al Ittihad
Fenerbahce
SüperLig
Saudi Pro League

































