Lamine Yamal har igen været centrum for dramatik i Spanien.
Der har generelt været meget virak omkring talentet, der har oplevet problemer med sin lyske igennem hele efteråret.
Beskyldninger mellem det spanske fodboldforbund og FC Barcelona har fyldt. Barca mener blandt andet ikke, at Spanein har passet godt nok på Lamine Yamal.
Nu har den 18-årige stjerne trukket sig fra landsholdet på ny, da han fik foretaget en behandling, inden han mødte ind i landsholdslejren, som kræver 7-10 dages pause.
Det vidste den spanske landstræner, Luis de la Fuente dog intet om, og han langede efterfølgende ud efter Barca.
Artiklen fortsætter efter billedet

Torsdag mødte Ferran Torres, der er holdkammerat til Lamine Yamal på både landshold og i klub, op på et pressemøde, og han ledte med det samme snakken over på Yamal.
- Det undrer mig, at det første spørgsmål ikke er om Lamine (Yamal, red.), siger Ferran Torres med et grin ifølge Mundo Deportivo og fortsætter.
- Her kommer de spillere, som er friske, og det er det, vi skal fokusere på.
Spanien møder Georgien på udebane lørdag i VM-kvalifikationen.

Barcelona
Spanien




































