2026-07-31 07:02:21

FIFA afviser kritik: Ingen vil sælge fodbolden

FIFA svarer nu igen på den omfattende kritik, der er opstået efter planerne om at sælge en del af ejerskabet i et nyt selskab, der skal håndtere VM’s kommercielle aktiviteter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FIFA og præsident Gianni Infantino er havnet i et voldsomt stormvejr.

Tirsdag kom det frem, at FIFA ønsker at sælge andele af VM’s kommercielle aktiviteter til blandt andre private investorer.

Det har siden fået UEFA til at true med et boykot af FIFA-turneringer, herunder VM, mens CONCACAF efterfølgende har fulgt trop og taget kraftigt afstand fra planerne.

Nu tager FIFA til genmæle på forbundets hjemmeside.

Her skriver FIFA blandt andet, at forslaget er blevet misforstået.

- FFE (Det nye selskab, der skal stå for FIFA's turneringer, red.) er udelukkende blevet foreslået for at sikre, at alle FIFA’s medlemsforbund får mulighed for at få en reel andel i de kommercielle muligheder, som fodbolden skaber i deres respektive lande, og at dette ikke sker på bekostning af hverken FIFA’s eller fodboldens værdier eller styringsstruktur.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -FIFA afviser kritik: Ingen vil sælge fodbolden
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

FIFA mener samtidig, at mediernes dækning har været med til at skabe et forkert billede af forslaget.

- Vores planlagte høringsproces blev ødelagt af ukorrekte historier i medierne. Vi vil genoptage denne høringsproces for at sikre, at hvert medlemsforbund har mulighed for at udtrykke sin holdning baseret på fakta

FIFA fortsætter: 

- Ingen sælger fodbolden. Dette er ikke noget, FIFA nogensinde ville overveje.

Samtidig understreger FIFA, at alle medlemsforbund har ret til at være kritiske over for forslaget.

- Alle har ret til at udtrykke deres modstand og søge yderligere afklaring, men ingen enkelt organisation kan hævde at repræsentere alle 211 medlemsforbund verden over.

Du kan læse mere om UEFA's kritik her

Podcast Cover

AGF-miraklet i Poznan

Hattrick | Afsnit 163

AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.

Læs mere
-16:09

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce