La Liga -FIFA: Munir får ikke lov at skifte landshold
2020-10-08 18:07:02
Foto: Getty Images

FIFA: Munir får ikke lov at skifte landshold

FIFA har afvist Sevilla-spilleren Munir El Haddadis ønske om at skifte fra Spanien til Marokkos landshold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Munir El Haddadi meddelte for nogle dage siden, at han fremadrettet ville repræsentere Marokko og ikke Spanien, men det får han ikke lov til.

FIFA har således afvist ansøgningen fra det marokkanske fodboldforbund, oplyser nyhedsbureauet AP.

I sidste måned løsnede FIFA ellers lidt op for reglerne i forhold til at skifte landshold.

Tidligere kunne man ikke skifte, hvis man havde spillet for et land i en betydende kamp, men den regel blev ændret, så man kan skifte, hvis man har spillet tre kampe eller færre af betydning. Dog bliver man låst, hvis man deltager i en slutrunde.

Munir fik i 2014 debut for det spanske landshold i en EM-kvalkamp mod Nordmakedonien, men da han har dobbelt statsborgerskab grundet sin marokkanske far, har han altså håbet at kunne skifte landshold.

Det marokkanske landshold havde da også udtaget Munir til de kommende landskampe mod Senegal og DR Congo, men FIFA har altså afvist Sevilla-spillerens ønske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Munir og Marokkos kan appellere kendelsen til den internationale sportsdomstol, CAS. Sådan en appel har parterne tidligere tabt forud for VM i 2018, hvor Munir gerne ville for Marokko ved slutrunden.


Foto: Getty Images

12 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce