HJK Helsinki er blevet straffet af UEFA.
Den finske klub har fået en bøde på 18.000 euro af UEFA, efter klubbens fans løb på banen og sang 'UEFA Mafia' på lægterne.
Det bekræfter HJK Helsinki på klubbens hjemmeside.
Det skete under kampen mellem HJK Helsinki og Real Betis i et Europa League-opgør den 6. september.
Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA har givet HJK Helsinki en bøde på 8000 euro for at fansene løb på banen og en bøde på 10.000 euro for UEFA Mafia-sangen.
HJK Helsinki skriver på klubbens hjemmeside, at i alt seks tilskuere løb på banen i løbet af kampen, og at politiet har identificeret samtlige af baneløberne.
Klubben forklarer også, at der tre gange under kampen blev råbt UEFA Mafia ned mod banen.
Bøden lyder samlet set på 18.000 euro, hvilket svarer til 134.000 danske kroner.