Vincenzo Italiano overtog tøjlerne i Fiorentina forud for sidste sæson. Dengang skrev italieneren en kontrakt frem til sommeren 2023, men allerede et år efter er kontrakten blevet forlænget.
Klubben har onsdag udsendt en pressemeddelelse, hvori de oplyser, at Vincenzo Italiano og resten af trænerstaben har fået en ny aftale frem til sommeren 2024.
Fiorentina har desuden en option i aftalen, så klubben kan forlænge til 2025.
Sæsonen inden Italianos tilgang blev Fiorentina nummer 13 i Serie A, men allerede i løbet af sin første sæson førte Italiano klubben op på en syvendeplads i ligaen, dermed skal de til den kommende sæson spille Conference League.
— ACF Fiorentina (@acffiorentina) June 22, 2022


Fiorentina
Serie A


































