Der var ekstra meget på spil på Brøndby Stadion mandag aften.
En sejr til de blågule ville sende guldet til FC København, mens FC Midtjylland med en sejr ville holde drømmen om et nyt dansk mesterskab i live.
Det betød også, at dem, der holder med løverne, havde en rigtig god grund til at følge med i opgøret fra sofaen.
Men enkelte personer med kærlighed til FC København forsøgte at gå skridtet videre.
Ifølge Bolds oplysninger havde fire FCK-fans således købt billet til mandagens opgør på Vestegnen med henblik på at overvære opgøret blandt Brøndby-tilhængere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det blev dog stoppet i indgangen til Brøndby.
Det skyldtes, at de forinden havde lagt en story op på Instagram med et billede foran Brøndby Stadion med teksten ‘Undercover mission’ efterfulgt af en hvid og blå cirkel-emoji.
Det blev vagterne ifølge kilder gjort opmærksom på, og derfor lykkedes det ikke for de fire FCK-fans at få adgang til stadion. De blev i stedet stoppet og sendt væk.
FC Midtjylland endte med at vinde opgøret over Brøndby med 2-1, hvilket betyder, at det danske mesterskab bliver afgjort i sidste spillerunde.
Bold har været i kontakt med Brøndby, der ikke ønsker at kommentere på historien.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
3F Superliga



























