2025-11-04 20:43:41

Fire ud af fire: Arsenal buldrede videre i CL

Mikel Merino scorede to gange for Arsenal i 3-0-sejren over Slavia Prag. Christian Nørgaard spillede 90 minutter, og Max Dowman slog Champions League-rekord.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

SLP

0 - 3

ARS

32'
01
Bukayo Saka
Mål på straffe
46'
02
Mikel Merino
Mål
68'
03
Mikel Merino
Mål

Tirsdag skulle Arsenal i Prag forsøge at fortsætte deres perfekte start i Champions League, hvor det indtil videre var blevet til maksimumpoint i de første tre kampe.

Modstanderen var Slavia Prag, og Christian Nørgaard fik sin blot tredje start i den røde trøje siden skiftet fra Brentford i sommer. 

Danskeren gjorde sig fint bemærket, men det var hans spanske midtbanekollega Mikel Merino, der stjal overskrifterne i Tjekkiet.

Først havde Bukayo Saka dog bragt Arsenal i front, da han scorede stensikkert på et straffespark efter en håndforseelse i det tjekkiske felt.

Efter pausen trådte Merino dog i karakter. Der var blot spillet et enkelt minut af anden halvleg, da spanieren fra en helt fri position i feltet kunne flugte bolden i mål med indersiden til 2-0.

Ikke længe efter var Merino atter på pletten. Den målfarlige midtbanespiller satte hovedet på et indlæg fra Declan Rice, og så stod det 3-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Fire ud af fire: Arsenal buldrede videre i CL
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Med tyve minutter igen blev der skrevet Champions League-historie, da Max Dowman blev skiftet ind  i en alder af 15 år og 308 dage og blev den yngste til at spille i turneringen nogensinde.

Dowman tog rekorden fra FC Københavns Youssoufa Moukoko, der holdt den fra tiden i som supertalent Dortmund. 

17-årige Andre Harriman-Annous fik også debut for Arsenal i et opgør, som London-klubben vandt i sikker stil 3-0. 

Arsenal står nu med 12 point efter fire kampe i Champions League.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA

Hattrick | Afsnit 138

Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.

Læs mere
-8:06

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

SLP

0 - 3

ARS

32'
01
Bukayo Saka
Mål på straffe
46'
02
Mikel Merino
Mål
68'
03
Mikel Merino
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce