Viktor Fischer og Nicolai Boilesen er et par meget glade spillere, efter nyheden om, at der igen kan komme fans på stadion, er kommet ud.
Til FC Københavns hjemmeside fortæller spillerne, at forventningerne til de tre sidste hjemmekampe, der spilles efter 21. april, er steget en del efter nyheden.
- Det bliver perfekt, for vi har virkelig savnet fansene og at komme ind til et Parken med en masse tilskuere. Det er dejligt, at de sidste tre hjemmekampe, som bliver supervigtige og nogle fede kampe, bliver med vores fans i ryggen, siger Boilesen.
Viktor Fischer er meget enig, og han glæder sig til den positive forandring på lægterne.
- Det bliver ti gange federe. Det er ikke nogen hemmelighed, at når der ikke sidder nogen, så er det ikke ligeså spændende, og det giver ikke kriller i maven på samme måde som med fans, siger Fischer til FCK's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu bliver jobbet som fodboldspiller igen til en fantastisk hobby.
- Det bliver mere et job uden tilskuere og ikke en fantastisk hobby som fodbold og verdens bedste job, som fodbold også er - det bliver det forhåbentlig igen, siger Fischer.
Nicolai Boilesen tør endnu ikke spå om, hvordan tilskuerne kommer til at påvirke holdets præstationer.
- Det må vi se, men forhåbentlig giver det en masse ekstra opbakning og den ekstra adrenalin der skal til for at få ni point i de sidste tre hjemmekampe, uddyber Boilesen.
FCK's tre sidste hjemmekampe med tilskuere bliver mod AGF, Brøndby og FC Midtjylland, mens de på søndag tager imod FC Nordsjælland for tomme tribuner.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































