2022-12-08 07:31:12

Flertal af danskere vil have DBU til at forlade FIFA

En meningsmåling foretaget af Voxmeter viser ifølge Ritzau, at 58,2 procent af danskerne gerne ser, at DBU melder sig ud af FIFA. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark er der flertal for, at DBU melder sig ud af FIFA.

Det viser en meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Flertallet består helt konkret i, at 58,2 procent af danskerne har stemt for, at Dansk Boldspil-Union (DBU) opsiger medlemskabet i Det Internationale Fodboldforbund (FIFA). 

Ifølge Ritzau er de 58,2 procent fordelt på en række forskellige svarmuligheder, der i en eller anden udstrækning ser en udmeldelse af FIFA som den korrekte løsning for DBU.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Flertal af danskere vil have DBU til at forlade FIFA
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Danskernes skepsis over for FIFA handler særligt om, at verdensforbundet ikke udvikler fodboldspillet godt nok, og at FIFA heller ikke bidrager tilstrækkeligt omkring udbredelsen af menneskerettigheder.

DBU-formand Jesper Møller har givet et skriftligt svar på tallene fra meningsmålingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi mener ikke, at det giver mening at forsimple spørgsmålet om Fifa til en meningsmåling, hvor der mangler fakta om Fifas konkrete arbejde for udvikling af fodbold samt konsekvenserne af udmeldelse, skriver han ifølge Ritzau.

Ritzau skriver, at Voxmeter-undersøgelsen er foretaget fra onsdag til fredag i sidste uge, og at 1060 danskere har deltaget i målingen, der af Voxmeter beskrives som værende repræsentativ for hele den danske befolkning på 18 år og derover.

19 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0